Aktivitetskalender

Forkortelser

PEAS= Poul Erik Aandstad Sørensen, Stouby

RM= Rikke Mai, Barrit

MH= Marie Høgh, stud. teol. Berlin 1)

Kirkebil NB! Der er kirkebil til alle gudstjenester i Daugård Kirke. Man skal ringe senest dagen i forvejen, inden kl. 16.00 til Esther Kjær, Daugård, tlf. 75 89 52 18. Det samme gælder hvis man ønsker transport til arrangementerne i Ørum Skole.

Træffetid. Sognepræst Fin Petersen, Ørum præstegård, Kirkebuen 9, Ørum 8721 Daugård, tlf. 75 89 53 97. Træffes bedst tirsdag, onsdag, torsdag, fredag kl. 12 -13 eller efter aftale.

Ferie og friweekends. Lørdag, den 17. september til mandag, den 3. oktober holder Fin Petersen ferie. Lørdag den 12. nov. til søndag den 13. nov. holder Fin Petersen Friweekend. Lørdag, den 3. dec. til lørdag, den 10. december holder Fin Petersen ferie. Embedet passes af sognepræst Poul Erik Aandstad Sørensen, Stouby tlf. 75 89 70 51 og sognepræst Rikke Mai, Barrit. tlf. 75 69 10 29.

Konfirmationsforberedelse. Starter tirsdag, den 4. oktober og onsdag, den 5. oktober kl. 08.10 i Ørum Skole. Der afgår bus fra Daugård Skole kl. 08.00. Efter endt undervisning kører bussen til Hedensted Skole, Vejlefjordskolen og Stjernevejens Skole.

(Artikel på side 2 i kirkebladet)

Alle helgens dag/Halloween

Mange steder kan man i begyndelsen af november ved aftenstide se et græskar udskåret med et forvrænget ansigt, - og hvis vejret tillader det, er der også lys i denne græskarmand.

Faktisk er det oprindeligt en gammel keltisk skik, - det med at tænde lygtemænd. Oprindeligt lavede de dem af roer, men da de tog skikken med til Amerika, fandt de ud af, at det er meget nemmere at lave dem af græskar. Sådan har visse traditioner rod i det praktiske.

Men ellers er en masse traditioner blandet sammen på kryds og tværs. - Oprindelig lå den gamle keltiske nytårsfest 1. november. Man fejrede høsten ved at gå fra hus til hus og tigge om et offer. Dette brændte man om aftenen på bål til guderne som tak for høsten. Den nat troede man, at de onde magter herskede, og at natten vrimlede med spøgelser og hekse. Derfor tændte man bål og lys. Man kunne skræmme de onde uhyrer væk med et andet uhyre (som de forvrængede ansigter på roelygtemændene).

Den keltiske høst- /nytårsfest med hekse og genfærd er blevet en genfærdsfest i Amerika, hvor man klæder sig ud som uhyrer, for at jage de rigtige spøgelser tilbage til dødsriget. Børnene går fra dør til dør og tigger slik og penge, for at ”spøgelser” ikke skal ”spøge” i huset, - hvilket jo så er børnene, der laver ballade for sjov.

Gennem tiden er denne tradition blevet kristnet, som så mange af de andre gamle hedenske traditioner.

I den katolske kirke havde man to festdage: Alle Helgens Dag og Alle Sjæles Dag. Alle Helgens Dag fejrede man alle helgener og martyrer. Mennesker, der var særligt gode mennesker eller som var døde for deres kristne tro. Mens man på Alle Sjæles Dag fejrede og mindedes alle almindelige døde. Den dag blev der afholdt messer med masser af bønner, for at hjælpe de døde gennem Skærsilden, hvor de opholdt sig for at afsone de synder, de havde begået i livet. Disse to helligdage er så siden blevet slået sammen til en, - og vi har jo heller ikke helgener i vores danske folkekirke.

Vi fejrer også Halloween i kirken. Halloween kommer af: All Hallows Evening, Alle Helgens Aften. Vi fejrer Alle Helgens Dag ved gudstjenesterne den første søndag i november.

Der mindes vi de døde. Vi ved godt, at de døde ikke går igen, de flakker ikke om som genfærd, for vi tror, de har det godt hos Gud. De ”sover sødt”, er kommet ”hjem” til Gud eller har det rart i ”Guds Rige”, som billederne i vores smukke salmer beskriver.

Vi skal ikke hjælpe de døde gennem skærsilden, eller skræmme de onde spøgelser tilbage til dødsriget, for de døde hviler i fred hos Gud i hans rige. Vi hverken tilbeder eller dyrker de døde på Alle Helgens Dag, men vi mindes med respekt, dem vi elskede og holdt af, men som nu er borte.

Vi tænder lys for at synliggøre, at vi mindes de døde. Det skaber stemning med levende lys. Det symboliserer det levende og varme, og det bryder mørkets magt, som vi ellers kan føle stærkt, når vi har mistet et menneske, som vi holdt af.

Konkret bliver navnene på de døde i det sidste år læst op og der bliver tændt lys ved gudstjenesterne på søndag den 6. november i pastoratets tre kirker. Har man mistet nogen inden for det seneste år, kan det være ekstra oplagt at deltage i sådan en gudstjeneste.

Alle helgens dag, søndag, den 6. november er der gudstjeneste i Ørum Kirke kl. 09.00. I Urlev Kirke kl. 10.30. I Daugård Kirke kl. 19.30.